Servicevilkår

Hvad indeholder disse Vilkår?

Dette indeks er beregnet til at hjælpe dig med at finde rundt i vores Servicevilkår (Vilkår). Vi håber, at det er en brugbar vejledning, men sørg også for at læse de Vilkår i deres helhed.

Velkommen til YouTube!

Dette afsnit beskriver vores relation med dig. Det indeholder en beskrivelse af Tjenesten, definerer vores Aftale og angiver navnet på din tjenesteudbyder.

Hvem kan bruge Tjenesten?

Dette afsnit angiver bestemte krav vedrørende brugen af Tjenesten og definerer kategorier af brugere.

Din brug af Tjenesten

Dette afsnit forklarer dine rettigheder til brug af Tjenesten og de betingelser, der gælder for din brug af Tjenesten. Det forklares også, hvordan vi kan foretage ændringer af Tjenesten.

Dit indhold og din adfærd

Dette afsnit gælder for brugere, som leverer Indhold til Tjenesten. Det definerer omfanget af de tilladelser, som du giver ved at uploade dit indhold, og indbefatter din accept om ikke at uploade noget, der krænker andres rettigheder.

Kontosuspendering og -opsigelse

Dette afsnit forklarer, hvordan du og YouTube kan opsige relationen.  

Om software i vores Tjeneste

Dette afsnit indeholder information om software i Tjenesten.

Andre juridiske vilkår

Dette afsnit omfatter vores serviceforpligtelse over for dig. Det forklarer også, at der er visse ting, som vi ikke har ansvaret for.

Om denne Aftale

Dette afsnit indeholder vigtig information om vores kontrakt, herunder hvad du kan forvente, hvis det bliver nødvendigt at ændre disse Vilkår, eller hvilken lov der gælder for disse Vilkår.

Servicevilkår

Dateret: 5. januar 2022

SERVICEVILKÅR

Velkommen til YouTube!

Indledning

Tak, fordi du bruger YouTube-platformen og de produkter, tjenester og funktioner, vi tilbyder som en del af platformen (samlet "Tjenesten"). 

Vores Tjeneste

Tjenesten giver dig mulighed for at finde, se og dele videoer og andet indhold, giver adgang til et forum, hvor folk kan forbinde, informere og inspirere andre over hele verden, og den fungerer som en distributionsplatform for skabere af originalt indhold samt små og store annoncører. Vi tilbyder masser af information omkring vores produkter, og hvordan de kan bruges i Hjælp. Du kan blandt andet finde information om YouTube Kids, YouTubes partnerprogram og Betalte YouTube-medlemskaber og -køb. Du kan også læse mere om, hvordan du ser indhold på andre enheder, såsom dit fjernsyn, din spillemaskine eller endda Google Home.

Din Tjenesteudbyder

Virksomheden, der leverer Tjenesten i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og Schweiz, er Google Ireland Limited, som er et selskab, der er omfattet af og fungerende under irsk lovgivning (registreringsnummer: 368047), og har adresse på Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland (omtalt som "YouTube", "vi", "os" eller "vores"). Henvisninger til YouTubes "Tilknyttede virksomheder" refererer i disse vilkår til de andre virksomheder inden for Alphabet Inc.-koncernen.

Gældende vilkår

Din brug af Tjenesten er underlagt disse vilkår, YouTubes retningslinjer for fællesskabet og politikkerne for politik, sikkerhed og ophavsret (samlet "Aftalen"). Din Aftale med os vil også omfatte politikkerne for annoncering på YouTube, hvis du leverer annoncering eller sponsorater til Tjenesten eller anvender betalt promovering i dit Indhold.

Læs denne Aftale omhyggeligt, og sørg for, at du forstår den. Hvis du ikke forstår Aftalen, eller hvis du ikke accepterer dele af den, må du ikke bruge Tjenesten.

Hvem kan bruge Tjenesten?

Alderskrav

Du skal være mindst 13 år gammel for at bruge Tjenesten; børn i alle aldre kan dog bruge YouTube Kids (hvor det er tilgængeligt), hvis aktiveret af en forælder eller værge.

Tilladelse fra en forælder eller værge

Hvis du er under 18 år gammel, skal du have tilladelse fra en forælder eller værge til at bruge Tjenesten. Få vedkommende til at læse denne Aftale sammen med dig.

Hvis du er forælder eller værge for en bruger under 18 år, er du, ved at give tilladelse til, at dit barn bruger Tjenesten, underlagt vilkårene i denne Aftale og ansvarlig for dit barns aktivitet på Tjenesten. Du kan finde værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe dig med at administrere din families oplevelse på YouTube (herunder hvordan et barn under 13 år aktiveres til at bruge Tjenesten og YouTube Kids) via Google Family Link eller ved at gå til Hjælp.

Virksomheder

Hvis du bruger Tjenesten på vegne af en virksomhed eller organisation, bekræfter du over for os, at du har bemyndigelse til at handle på vegne af denne part, og at parten accepterer denne Aftale.

Din brug af Tjenesten

Indhold på Tjenesten

Indholdet på Tjenesten omfatter videoer, lyd (f.eks. musik og anden lyd), grafik, fotos, tekst (f.eks. kommentarer og scripts), branding (herunder handelsnavne, varemærker, servicemærker eller logoer), interaktive funktioner, software, metrics og andet materiale (samlet "Indhold"). Indhold kan leveres til Tjenesten og distribueres af vores brugere, og YouTube er udbyder af hostingtjenester til sådant Indhold. Ansvaret for Indholdet påhviler den person eller enhed, der leverer det til Tjenesten. Hvis du ser Indhold, som du mener ikke overholder disse vilkår, f.eks. overtrædelser af retningslinjerne for fællesskabet eller lovgivningen, kan du rapportere det til os.

Google-konti og YouTube-kanaler

Du kan bruge dele af Tjenesten, f.eks. at browse eller søge efter Indhold, uden at have en Google-konto. Du har dog brug for en Google-konto for at anvende visse funktioner. Med en Google-konto kan du se videoer og give dem et like, abonnere på kanaler, skabe din egen YouTube-kanal og meget mere. Du kan følge denne vejledning i, hvordan du opretter en Google-konto.

Oprettelse af en YouTube-kanal vil give dig adgang til yderligere funktioner og tjenester, f.eks. at uploade videoer, kommentere eller lave playlister. Her er lidt information om, hvordan du opretter din egen YouTube-kanal. 

For at beskytte din Google-konto bør du holde din adgangskode hemmelig. Du bør ikke genbruge din Google-adgangskode til tredjepartsapps. Få flere oplysninger om, hvordan du holder din Google-konto sikker, så du f.eks. ved, hvad du kan gøre, hvis du opdager uautoriseret brug af din adgangskode eller Google-konto.

Dine oplysninger

Vores privatlivspolitik forklarer, hvordan vi behandler dine personlige data og beskytter dit privatliv, når du bruger Tjenesten. Erklæringen om privatliv for YouTube Kids giver yderligere oplysninger om vores fremgangsmåder til beskyttelse af personlige oplysninger, som er specifikke for YouTube Kids.

Vi behandler alt lyd- eller audiovisuelt indhold, der uploades af dig til Tjenesten, i overensstemmelse med YouTubes vilkår for databehandling, med undtagelse af tilfælde, hvor du har uploadet sådant indhold i forbindelse med en rent personlig aktivitet eller en hjemmeaktivitet. Få flere oplysninger.

Tilladelser og begrænsninger

Du kan få adgang til og bruge Tjenesten som stillet til rådighed for dig, så længe du overholder denne Aftale og loven. Du kan se eller lytte til Indhold til personlig, ikke-erhvervsmæssig brug. Du kan også vise YouTube-videoer via den indlejrede YouTube-afspiller.

De følgende begrænsninger gælder for din brug af Tjenesten. Det er ikke tilladt at:

  1. Tilgå, gengive, downloade, distribuere, transmittere, udsende, vise, sælge, licensere, ændre, modificere eller på anden måde anvende nogen del af Tjenesten eller ethvert Indhold undtagen: a) som specifikt tilladt af Tjenesten; (b) med forudgående skriftlig tilladelse fra YouTube og, hvis relevant, de respektive rettighedshavere eller (c) som tilladt af den gældende lovgivning;
  2. Omgå, deaktivere, svigagtigt anvende eller på anden måde påvirke Tjenesten (eller forsøg på nogen af disse ting), herunder sikkerhedsrelaterede funktioner eller funktioner, der (a) forhindrer eller begrænser kopiering eller anden brug af Indhold eller (b) begrænser brugen af Tjenesten eller Indhold;
  3. Tilgå Tjenesten ved hjælp af automatiske midler (f.eks. robotter, botnets eller scrapers) med undtagelse af (a) offentlige søgemaskiner i overensstemmelse med YouTubes robots.txt-fil;  (b) med YouTubes forudgående skriftlige tilladelse; eller (c) som tilladt af den gældende lovgivning;
  4. Indsamle eller bruge enhver information, der kan identificere en person (f.eks. indsamling af brugernavne eller ansigtsbilleder), medmindre denne person tillader det, eller det er tilladt i henhold til punkt 3 ovenfor;
  5. Bruge Tjenesten til at distribuere uopfordret salgsfremmende eller kommercielt indhold eller andre uønskede anmodninger eller masseanmodninger (spam);
  6. Forårsage eller opmuntre til unøjagtige målinger af ægte brugerinteraktion med Tjenesten, herunder ved at betale folk eller give dem incitamenter til at øge en videos antal visninger, likes eller dislikes, eller øge antallet af en kanals abonnenter eller på anden måde manipulere målinger;
  7. Misbruge enhver rapporterings-, klage-, tvist- eller bestridelsesproces, herunder ved at indsende ubegrundede, unødige eller useriøse rapporteringer;
  8. Køre konkurrencer på eller gennem Tjenesten, der ikke er i overensstemmelse med YouTubes politikker og retningslinjer for konkurrencer;
  9. Bruge Tjenesten til at se eller lytte til Indhold til andet end din personlige, ikke-erhvervsmæssige brug (f.eks. må du ikke offentligt vise videoer eller streame musik fra Tjenesten); eller
  10. Bruge Tjenesten til at (a) sælge annoncering, sponsorater eller promoveringer på, for eller i Tjenesten eller Indhold, andet end det, der er tilladt i politikken for annoncering på YouTube (såsom produktplacering i overensstemmelse med reglerne); eller (b) sælge annoncering, sponsorater eller promoveringer på en side på et website eller i en app, der kun indeholder Indhold fra Tjenesten, eller hvor Indhold fra Tjenesten er det primære grundlag for et sådant salg (f.eks. salg af annoncer på en webside, hvor YouTube-videoer er det eneste indhold af værdi).

Forbehold

Enhver ret, der ikke er udtrykkeligt givet til dig i denne Aftale, forbliver YouTubes eller de respektive rettighedshaveres ret. Det betyder for eksempel, at brugen af Tjenesten ikke giver dig ejerskab over intellektuelle ejendomsrettigheder for det Indhold, du tilgår (herunder enhver branding, der bruges eller vises på Tjenesten).

Udvikling, forbedring og opdatering af Tjenesten

YouTube ændrer og forbedrer Tjenesten konstant. Som et led i denne løbende udvikling af vores digitale indhold og tjenester kan vi foretage ændringer (af hele eller dele af Tjenesten), hvor vi f.eks. tilføjer eller fjerner funktioner, tilbyder nyt digitalt indhold eller nye tjenester eller udfaser gamle tjenester. Vi ændrer muligvis også tjenesten af følgende årsager:

  • For at tilpasse os nye teknologier
  • For at afspejle stigninger eller fald i antallet af brugere af et bestemt produkt, en tjeneste eller en funktion
  • For at reagere på vigtige ændringer af de licenser og partnerskaber, vi har med tredjeparter
  • For at forhindre misbrug eller skade
  • For at løse juridiske, lovmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer.

Specifikt foretager vi nogle gange juridisk påkrævede opdateringer, som sørger for, at digitalt Indhold, tjenester eller varer er i overensstemmelse med loven. Vi foretager disse opdateringer af vores digitale indhold og tjenester af hensyn til sikkerheden samt for at sikre, at de opfylder de kvalitetsstandarder, du forventer, f.eks. dem, der er beskrevet under Lovbestemt garanti nedenfor. Vi kan automatisk installere opdateringer, der løser væsentlige sikkerhedsrisici. Du kan vælge, om du vil have installeret andre opdateringer.

Før vi ændrer eller stopper med at tilbyde en del af Tjenesten, overvejer vi nøje dine interesser som bruger, dine rimelige forventninger og den potentielle indvirkning på dig og andre brugere. Vi ændrer eller stopper kun med at tilbyde en del af Tjenesten, når der er en god grund til at gøre det. Hvis en ændring har negativ indflydelse på din mulighed for at få adgang til eller bruge Tjenesten, giver vi dig et rimeligt forudgående varsel via mail med en beskrivelse af ændringerne, hvornår de træder i kraft, og din ret til at bringe din kontrakt med os til ophør, hvis vores ændringer har større negativ indvirkning, medmindre der er tale om hastesituationer, hvor det f.eks. er nødvendigt at forhindre misbrug eller skade, reagere på juridiske krav eller løse problemer med sikkerhed og drift. Vi giver dig også mulighed for at eksportere dit Indhold ved hjælp af Google Takeout underlagt gældende lovgivning og politikker.

Dit Indhold og din adfærd

Upload af Indhold

Hvis du har en YouTube-kanal, kan du muligvis uploade Indhold til Tjenesten. Du kan benytte dit Indhold til at promovere din virksomhed eller kunstneriske virke. Hvis du vælger at uploade Indhold, må du ikke indsende Indhold til Tjenesten, der ikke overholder denne Aftale eller lovgivningen. F.eks.  må det Indhold, du indsender, ikke indeholde tredjeparters immaterielle rettigheder (såsom ophavsretligt beskyttet materiale), medmindre du har tilladelse fra den pågældende part eller på anden vis lovligt har ret til det (inklusiv i form af eventuelle undtagelser eller begrænsninger af ophavsret eller beslægtede rettigheder, der er fastsat i  EU-lovgivningen). Du er juridisk ansvarlig for det Indhold, du indsender til Tjenesten. Vi kan bruge automatiserede systemer, der analyserer dit Indhold for at hjælpe med at opdage overtrædelser og misbrug, såsom spam, malware og ulovligt indhold.

Rettigheder, du overdrager

Du beholder alle dine ejerskabsrettigheder til dit Indhold. Kort sagt: Det, der tilhører dig, bliver ved med at være dit. Vi kræver dog, at du giver visse rettigheder til YouTube og andre brugere af Tjenesten, som beskrevet nedenfor.

Licens til YouTube

Ved at indsende Indhold til Tjenesten giver du YouTube en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, royaltyfri, overførbar, underlicensberettiget licens til at bruge dette Indhold (herunder til at reproducere, distribuere, ændre, vise og anvende det) til det formål at drive, promovere og forbedre Tjenesten.

Licens til andre brugere

Du giver også enhver anden bruger af Tjenesten en verdensomspændende, ikke-eksklusiv, royaltyfri licens til at tilgå dit Indhold via Tjenesten og til at bruge dette Indhold (herunder til at reproducere, distribuere, ændre, vise og anvende det) udelukkende via en funktion i Tjenesten.

Licensens varighed

De licenser, du overdrager, fortsætter, indtil dit Indhold fjernes som beskrevet nedenfor. Når dit Indhold er blevet fjernet, ophører licenserne, undtagen hvor driften af Tjenesten, brug af dette Indhold, der var tilladt før fjernelsen, eller loven kræver andet. Når du f.eks. fjerner Indhold, er det ikke påkrævet, at YouTube (a) tilbagekalder Indhold, der anvendes af andre brugere i en begrænset funktionalitet til offlinevisning i Tjenesten eller (b) sletter kopier, som vi med rimelighed behøver for at overholde lovgivningsmæssige formål.

Ret til indtægtsgenerering

Du giver YouTube ret til at aktivere indtægtsgenerering på dit Indhold på Tjenesten (og denne indtægtsgenerering kan omfatte visning af annoncer på eller i Indhold eller opkrævning af et adgangsgebyr fra brugerne). Denne Aftale giver dig ikke ret til nogen betalinger. Fra og med den 1. juni 2021 vil alle betalinger, som du måtte være berettiget til at modtage fra YouTube ifølge nogen anden aftale mellem dig og YouTube blive behandlet som royalties (herunder f.eks. betalinger i forbindelse med YouTubes partnerprogram, kanalmedlemskaber eller Super Chat). Hvis det er påkrævet ved lov, tilbageholder Google afgifter af disse betalinger.

Fjernelse af eget Indhold

Du kan når som helst fjerne dit Indhold fra Tjenesten. Du har også mulighed for at lave en kopi af dit Indhold, før du fjerner det .Du skal sørge for at fjerne dit Indhold, hvis du ikke længere har de rettigheder, der kræves i disse vilkår.

YouTubes fjernelse af dit Indhold

Hvis vi med rimelighed mener, at noget af dit Indhold (1) er i strid med denne Aftale eller (2) kan skade YouTube, vores brugere eller tredjeparter, forbeholder vi os retten til at fjerne noget af eller alt sådant Indhold. Vi giver dig besked om årsagen til denne handling, medmindre vi med rimelighed tror, at denne handling: (a) ville være i strid med loven eller påbud fra en retshåndhævende myndighed eller på anden vis ville risikere juridisk ansvar for YouTube eller vores Tilknyttede virksomheder; (b) ville kompromittere en undersøgelse eller integriteten eller driften af Tjenesten; eller (c) ville skade en bruger, en anden tredjepart, YouTube eller vores Tilknyttede virksomheder. Du kan få flere oplysninger om rapportering og håndhævelse, herunder hvordan du gør indsigelse på vores side om hjælpeside om fejlfinding.

Strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet

YouTube bruger et system med "strafklip" for Indhold, der overtræder YouTubes retningslinjer for fællesskabet. Med hvert strafklip følger varierende begrænsninger, og du kan risikere, at din kanal fjernes permanent fra YouTube. Du kan læse en komplet beskrivelse af, hvordan strafklip påvirker din kanal, på siden med grundlæggende oplysninger om strafklip for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet. Hvis du mener, at du har modtaget et strafklip ved en fejl, kan du appellere her.

Hvis din kanal er blevet begrænset på grund af et strafklip, må du ikke bruge en anden kanal til at omgå begrænsningerne. Overtrædelse af dette forbud misligholder denne Aftale, og Google forbeholder sig retten til at lukke din Google-konto eller din adgang til hele eller dele af Tjenesten.

Beskyttelse af ophavsretten

Vi giver information, der kan hjælpe ejere af ophavsret med at administrere deres immaterielle rettigheder på nettet i YouTubes center for ophavsret. Hvis du mener, at din ophavsret er blevet krænket på Tjenesten, kan du sende os en besked.

Vi svarer på beskeder om påstået krænkelse af ophavsret i henhold til processen i YouTubes center for ophavsret, hvor du også kan finde flere oplysninger om, hvordan en krænkelse af ophavsretten håndteres. YouTubes politikker giver, under passende omstændigheder, mulighed for opsigelse af adgang til Tjenesten for gentagende krænkere.

Kontosuspendering og -opsigelse

Din opsigelse

Du kan til enhver tid stoppe med at bruge Tjenesten. Du kan også slette Tjenesten fra din Google-konto, hvilket omfatter lukning af din YouTube-kanal og fjernelse af dine data, med mulighed for at downloade en kopi af dine data først.

YouTubes suspendering og opsigelse

YouTube  forbeholder sig retten til at  suspendere eller opsige din Google-konto eller din adgang til hele eller en del af Tjenesten, hvis (a) du i væsentlig grad eller gentagne gange bryder denne Aftale; (b) vi er nødsaget til at gøre det for at overholde et juridisk krav eller en retskendelse; eller (c) vi med rimelighed tror, at der har været adfærd, som lægger ansvar over på eller skader en bruger, en anden tredjepart, YouTube eller vores Tilknyttede virksomheder.
 

Meddelelse om opsigelse eller suspendering

Vi giver dig besked om årsagen til YouTubes opsigelse eller suspendering, medmindre vi med rimelighed tror, at denne handling: (a) ville overtræde loven eller påbud fra en retshåndhævende myndighed; (b) ville kompromittere en undersøgelse; (c) ville kompromittere Tjenestens integritet, drift eller sikkerhed eller (d) ville skade en bruger, en tredjepart, YouTube eller vores Tilknyttede Virksomheder

Effekt af kontosuspendering eller -opsigelse

Hvis din Google-konto opsiges, eller din adgang til Tjenesten begrænses, kan du fortsætte med at bruge visse aspekter af Tjenesten (som f.eks. kun visning) uden en konto, og denne Aftale vil fortsat gælde for den type brug. Hvis du mener,  at lukningen eller suspenderingen er en fejl, kan du gøre indsigelse ved at bruge denne formular.

Om software i vores Tjeneste

Software, der kan downloades

Når Tjenesten kræver eller indeholder software, der kan downloades (såsom YouTube Studio-appen), medmindre denne software er underlagt yderligere vilkår, der giver en licens, giver YouTube dig en personlig, verdensomspændende, royaltyfri, ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv licens til at bruge den software, der leveres til dig af YouTube som en del af Tjenesten. Formålet med licensen er udelukkende at sætte dig i stand til at bruge og få gavn af fordelene ved Tjenesten, som den leveres af YouTube og på den måde, det er tilladt i henhold til denne Aftale. Du har ikke tilladelse til at kopiere, ændre, distribuere, sælge eller lease nogen del af softwaren eller foretage reverse-engineering eller forsøg på at udtrække kildekoden til den pågældende software, medmindre lovgivningen forbyder disse begrænsninger, eller du har YouTubes skriftlige tilladelse.

Open source

Noget af den software, der bruges i Tjenesten, kan være tilbudt i henhold til en open source-licens. Der kan være bestemmelser i en open source-licens, som udtrykkeligt tilsidesætter nogle af disse vilkår. I så fald gør vi denne open source-licens tilgængelig for dig.

Andre juridiske vilkår

Lovbestemt garanti

Hvis du er forbruger med bopæl i EØS, og du har accepteret vores Servicevilkår, giver forbrugerlovgivningen i EØS dig en juridisk garanti, som dækker det digitale indhold eller de digitale tjenester, vi leverer til dig. I henhold til denne garanti er vi ansvarlige for al manglende overensstemmelse, som du måtte opdage:

  • Inden for to år fra engangsleveringen af digitalt indhold eller tjenester (f.eks. køb af en film)

  • På et hvilket som helst tidspunkt i løbet af den "kontinuerlige" levering af digitalt indhold eller tjenester (f.eks. et betalingsabonnement)

Dine nationale love kan give en endnu længere garanti. Dine rettigheder i henhold til disse juridiske garantier er ikke begrænset af nogen andre kommercielle garantier, som vi giver. [Kontakt os], hvis du vil indgive et garantikrav.

Garanti

Vi leverer Tjenesten med rimelig omhyggelighed og kompetence.

Ansvarsfraskrivelse

I henhold til loven har forbrugerne visse rettigheder, der ikke kan fraskrives eller ændres ved en kontrakt. Intet i denne Aftale påvirker de rettigheder, du måtte have som forbruger. Medmindre andet er udtrykkeligt angivet i denne Aftale eller er påkrævet ved lov (se den lovbestemte garanti), giver YouTube ikke noget specifikt løfte om Tjenesten. Vi giver f.eks. ingen yderligere løfter vedrørende: Indhold, der leveres via Tjenesten; specifikke funktioner i Tjenesten eller dens nøjagtighed, pålidelighed, tilgængelighed eller evne til at opfylde dine behov; eller at eventuelt Indhold, som du indsender, vil være tilgængeligt eller gemt i Tjenesten.

Ansvarsbegrænsning

Alle brugere: Intet i denne Aftale har til formål at fraskrive eller begrænse en parts ansvar for: død eller personskade; svindel; svigagtig vildledning; eller ethvert ansvar, der ikke kan fraskrives eller begrænses af loven.

I det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, vil YouTube og de Tilknyttede virksomheder ikke være ansvarlige for:

  1. Tab, der ikke er forårsaget af YouTube eller de Tilknyttede virksomheders overtrædelse af denne Aftale;
  2. Tab eller skader, der ikke på tidspunktet, hvor denne Aftale blev indgået mellem dig og YouTube, var en rimelig forudsigelig konsekvens af YouTube og de Tilknyttede virksomheders overtrædelse af denne Aftale; eller
  3. Indhold indsendt af en bruger, eller for en brugers injurierende, stødende eller ulovlige adfærd.

Kun for erhvervsbrugere: Hvis du bruger Tjenesten med henblik på handel, forretninger, håndværk eller erhverv (en "Erhvervsbruger"), i det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, gælder følgende ansvarsbegrænsning også:

  1. YouTube og de Tilknyttede virksomheder er ikke ansvarlige for tabt fortjeneste, indtægt eller data, tab af mulighed eller forventede besparelser, indirekte eller efterfølgende tab eller bod (i alle tilfælde uanset om sådanne tab kunne forudses eller ej).
  2. YouTubes og de Tilknyttede virksomheders samlede ansvar for eventuelle krav, der opstår fra eller er relateret til Tjenesten, er begrænset til højst: (a) størrelsen på den indtjening, som YouTube har betalt til dig fra din brug af Tjenesten i 12 måneder før datoen for overtrædelsen eller (b) 500 EUR alt efter, hvilket beløb der er størst.

Links til tredjeparter

Tjenesten kan indeholde links til tredjeparters websites og onlinetjenester, som ikke ejes eller kontrolleres af YouTube. YouTube har ingen kontrol over og påtager sig intet ansvar for sådanne websites og onlinetjenester. Vær opmærksom, når du forlader Tjenesten: Vi anbefaler, at du læser vilkårene og privatlivspolitikken for hvert tredjepartswebsite og hver tredjepartsonlinetjeneste, som du besøger.

Om denne Aftale

Ændring af denne Aftale

Vi kan ændre denne Aftale (1) for at afspejle ændringer af Tjenesten eller ændringer af, hvordan vi driver forretning – f.eks. når vi tilføjer nye produkter eller funktioner eller fjerner gamle produkter eller funktioner, (2) af juridiske, lovmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager eller (3) for at forebygge misbrug eller skade.

Hvis vi ændrer denne Aftale i væsentligt omfang, giver vi dig en rimelig forhåndsunderretning samt mulighed for at gennemgå ændringerne, medmindre (1) vi lancerer en ny tjeneste eller funktion, eller (2) ændringerne sker i forbindelse med hastesituationer, hvor det f.eks. er nødvendigt at forhindre igangværende misbrug eller reagere på juridiske krav. Hvis du ikke accepterer de nye vilkår, skal du fjerne alt Indhold, du har uploadet, og stoppe med at bruge Tjenesten.

Vi kan ændre denne Aftale, f.eks. for at afspejle ændringer i Tjenesten eller af regulatoriske, lovgivnings- eller sikkerhedsmæssige grunde. YouTube giver en rimelig forhåndsvarsel om eventuelle væsentlige ændringer af denne Aftale og mulighed for at gennemgå disse ændringer. Ændringer, der vedrører nye funktioner i Tjenesten, eller ændringer foretaget af juridiske grunde kan dog træde i kraft med øjeblikkelig virkning. Ændringer gælder kun fremadrettet. Hvis du ikke accepterer de ændrede vilkår, skal du fjerne alt Indhold, du har uploadet, og afbryde din brug af Tjenesten.

Fortsættelse af denne Aftale

Hvis din brug af Tjenesten afsluttes, gælder følgende vilkår i denne Aftale fortsat for dig: "Andre juridiske vilkår", "Om denne Aftale" og de licenser, der overdrages af dig vil fortsætte i begrænsede tilfælde som beskrevet under "Varighed af licens".

Vilkårenes uafhængighed

Hvis det viser sig, at et specifikt vilkår i denne Aftale ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke de andre vilkår.

Overdragelse

YouTube kan overdrage hele eller en del af denne Aftale til en af de Tilknyttede virksomheder eller, hvis YouTube sælges, til en tredjepart.

Intet Afkald

Hvis du ikke overholder denne Aftale, og vi ikke øjeblikkeligt træffer de nødvendige foranstaltninger, betyder det ikke, at vi giver afkald på vores rettigheder (såsom til at træffe nødvendige foranstaltninger på et senere tidspunkt).

Gældende lovgivning

Hvis du bor i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller Schweiz, er denne Aftale, og din relation til YouTube i henhold til denne Aftale, underlagt lovgivningen i dit bopælsland, og retssager kan indbringes for dine lokale domstole. 

EØS' standardvejledning om fortrydelsesret

Hvis du er forbruger med bopæl i EØS, giver forbrugerlovgivningen i EØS dig fra og med 28. maj 2022 ret til at ophæve denne kontrakt som beskrevet i EU's standardvejledning om fortrydelsesret, som er angivet nedenfor:

Fortrydelsesret

Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.

For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev eller mail). Du kan kontakte os via mail på account-withdrawal@google.com, via telefon på +35 31800832663 (se telefonnumre for de enkelte lande nedenfor) eller ved at skrive til os på adressen Google Ireland Limited, Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland. Du kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Du kan også udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores website (g.co/EEAWithdrawalForm). Hvis du anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Følger af fortrydelse

Hvis du trækker dig fra denne aftale, får du refunderet alle de betalinger, du har foretaget i forbindelse med aftalen, bl.a. leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din underretning om, at du ønsker at trække dig fra denne aftale. Tilbagebetalingen gennemføres via det samme betalingsmiddel, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet. Du vil under ingen omstændigheder blive pålagt gebyrer som følge af en sådan tilbagebetaling.

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

— Til __Google Ireland Limited, Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, [account-withdrawal@google.com]__:

— Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om levering af følgende tjenesteydelse: __________________________________________

— Bestilt den _____________________________                                

— Forbrugerens navn: _______________________

— Forbrugerens adresse: _____________________

— Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir): ___________________

— Dato: _______________

Kontakt Google for at trække dit samtykke til disse vilkår tilbage

Land                                       Telefonnummer

Ålandsøen                                0800526683

Østrig                                        0800-001-180  

belgiske                                    0800-58-142            

Bulgarien                                  0800-14-744

Tjekkiet                                     800-720-070

Kanariske Ø                            +34912158627

Ceuta og Melilla                        +34912158627

Kypern                                      800-92-492 

kroatiske                                   0800-787-086

Danmark                                   80-400-111

Estland                                      800-2643

Finland                                      0800-520-030

fransk                                      0805-98-03-38

Fransk Guyana                          0805980338

French Polynesia                       +33185149665

franske sydlige territorier          +33185149665

Gibraltar                                      +442076601216

Guadeloupe                              0805980338

Tyskland                                   0800-627-0502

Grækenland                             00800-4920-00536

Ungarn                                     06-80-200-148

Ø                                             800-4177

irsk                                        1-800-832-663

italiensk                                    800-598-905

lettland                                    802-05-391

Liechtenstein                           0800-566-814

Litauen                                    8-800-00-163

Luxembourg                            800-40005

Malta                                       800-62-257

Martinique                         0805980338

Mayotte                         +33185149665

Nederlandene                         0800-360-0010

Ny Kaledonien                         +33185149665

Norge                                 800-620-68

Polen                                 800-410-575

Portugal                         808-203-430

Réunion                         0805980338

Rumænien                         0800-672-350

St. Bartholomew                +33185149665

Sankt Martin                        +33185149665

Saint Pierre og Miquelon        +33185149665

Svalbard og Jan Mayen        80062425

Slovakiet                         0800-500-932

Slovenien                         080-688-882

Spanien                         900-906-451

Sverige                         020-012-5241

Vatikanstaten                        800599102

Wallis og Futuna                 +33185149665

Gældende fra 5. januar 2022 (se tidligere version)